URBANblog

Den kriminelle lavalder i andre lande

Regeringen har haft deres lovforslag om at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år i høring hos bl.a. Det Kriminalpræventive Råd, Restpolitisk Forening, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Dansk Psykologforening og mange andre foreninger med indsigt i og interesse for unge.

Samtlige foreningers kommentarer og høringssvar er meget enslydende:

NEJ TIL NEDSÆTTELSE AF DEN KRIMINELLELAVALDER.

Et af regeringens argumenter for 14 år som passende for den kriminelle lavalder, har været at mange af de lande vi sammenligner os med har samme lavalder.

Dette kan man jo godt stille spørgsmålstegn ved, når man kigger på landene med en kriminel lavalder på 14 år, som faktuelt er: Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Cypern, Spanien, Tyskland, Italien og Østrig.

Hvis man ser på vores nærmeste naboer, nemlig dem i Norden som vi deler værdifællesskab med, også iflg. tidl. justitsminister Lene Espersen, så er den kriminelle lavalder 15 år i samtlige nordiske lande .

Jeg vil derfor opfordre vores nye justitsminister Lars Barfoed til at træde i karakter og agere som justitsminister og ikke som Dansk Folkepartis skødehund, og beholde 15 år som den kriminelle lavalder.

Lovforslaget er desuden i direkte modstrid med både FN og regeringens egen ungdomskommissions anbefalinger.

Såfremt du vil vide mere om emnet, så vil jeg opfordre dig til at kigge forbi min gruppe på Facebook., hvor der er flere links og oplysninger.

Skriv en kommentar